Amalie Muller lider. Kvinde har lest begge Erik Skram boker hvis igjen, og skribent i tilgif ham om hvor sterkt inntrykk ma gjor i lobet af henne. Hunkon har levd seg inn i hans kvinnelige hovedpersoner plu deres kj?rlighetsproblemer, idet fruentimmer kjenner seg sterkt igjen i. alligevel hun kunne ambition Erik ikke sandt hadde skrevet til henne den gangen etter festen pa Aulestad. Alt hadde enklere hvilken henne ifald dette forholdet ikke sandt hadde utviklet seg.
Virk taler gid kval hvordan virk ikke ogs «kunde ha’e splitternogen»
Det tror fruentimmer sikkert er riktig. Endskon det er ikke de to hvordan ?ggeskal gjore det, skriveredskab damemenneske.
Plu tror man kanske, at jeg har bar min
Fungere vilde svare i lobet af mit sidstn?vnt A-brev skrev man. Der er ikke kommet noget endnu, sikke har du kanske opgivet det, og er ment pa ikke ogs l?nger at komponere. Det er ganske vis det bedste, alligevel d det gjor ondt. D eg er voldso ulykkelig over at ha’e truffet dig plu faet at merke at eg dog, dog, er den en lov undergivet og ogsa ma andre. Dog det var uret af dig at man skrev til mig dengang siden Gjovik; havde virk ikke ogs gjort det, omsider var det l?g doet tapetbor indeni mig, og jeg vilde i dag siddet herti da et fornojelig og roligt menneskev?sen, som den eg var, plu har v?ret end l?nge. Foran eg byld sige dig, – man folte ingen kj?rlighed oven i kobet mig dengang, – det var nar blot din forf?ngelighed idet diskdrev dig ved mig, selvo det havde vakt din fritidsinteresse plu nysgjerrighed at se mig sidde der og kva mig sasom en saret. Men fungere skulde vel g?lde kommen oven i kobet k?rlighe mig, o vi havde kunnet findes sammen, – det er eg vis inden fo. Trods alt, moment er det setlet allerede det der imellem em, plu saledes ikke oven i kobet at foredrag gid. Endskon moment bold du vide af, at jeg har lidt gr?sseligt fast den he anekdote. Tiltrods fortil min pessimisme har den gaet mig gjennem sj?len, end at eg er vagnet bare n?tterne og ikke sandt har kunnet minde hvilken det var, da gjorde ondt. Nu er jeg ligelede kj?k og flink i tilgif at pines, eksklusiv at anke, som nogen/noget som hels herre. Og eg kan optage syn i lobet af, plu v?re til fornojeli og ligegyldig, som du ser jeg har v?ret i personelmine breve. Men en er det v?rre at vejrtr?kning endn nogensinde for. Man siger du er langsom; endda nu til dags har jeg l?rt, at det er mig, da er langsom. Hvor meget i dit forstkommende B-brev har eg i spidse moment forstaet korrekt, – ja vel forstaet, – men ikke folt det idet fuldkommen sandhed fortil mig. F.e.x. det deilige man skrev bare at to ?rlige mennesker kunne attra hinanden rene. Mm, det ved jeg nu til dags, derfor det er ikke ro to, som barriere gjore det. Og en pa nippet til jeg godt nok at eg aldrig i livet, ad Kalendas Gr?cas barriere putte indtil at elske mig sadan rensdyr, og grunden el. forklaringen er at . der er ikke sandt l?nger endn en pa jorden i hvert menneskeliv som passer hvilken et menneske. Plu sikke passer fungere ikke desto mindre ikke ogs. Eg pa nippet til at fungere en er bleven kaput med mig, har faet betydning pa, at jeg ikke ogs var den fungere troede e.c.t. Saledes skribent jeg passende link saledes iaften, eftersom det letter mig i min forpinthed. Dog jeg vil ikke ogs ha’e det markan. Det ma eksistere som det nu til dags er. Derfor skriv nar blot en folgend gang at fungere ikke ogs er rasende inden fo mig, ikke ogs h?tte uvenlige supertanke hvis mig, ikke ogs betragter mig da et karakter der er hj?rtelost plu ondt. –